Brugsfasen

“Tekstil er som sagt en dyrebar ressource. Med grønne briller er det derfor også vigtigt at få et tekstilprodukt til at leve så længe som muligt.”

Bag valget om at afskaffe tøj ligger der nogle faktorer, der spiller ind. Vi har en agenda om at udfordre disse faktorer således at tøj generelt kan skabe glæde hos forbrugeren i længere tid.

Defekter

Tøj kan om noget få defekter som eksempelvis huller eller tråd, der er gået op. Vi vil gerne tale varmt om glæden i at reparere sit tøj. Det er super let, og personligt kan vi godt lide et lidt hjemmelavet udtryk. Vi oplever, at glæden ved et stykke tøj, stiger efter man har taget sig tid til at reparere det. Dvs. at man formår at lade sit stykke tøj med ny identitet.

Vores næste produktion af skjorter er udstyret med ekstra stof, der kan klippes fra og anvendes som lap. Derudover sælger vi også små grafiske labels og patches til samme formål. Se udvalget længere nede.

Pletter

Nogle pletter kan være virkeligt svære at komme af med, og det kan gå ud over glæden ved produktet desværre. Sidste chance for at få det fjernet er at aflevere tøjet ved et renseri. Vi har dog også en sidste og måske sjovere løsning på problemet. I Pleasant butikken på Nørrebro inviterer vi til print udgivelser, hvor man kan medbringe sit tøj og få trykt på det. Her er der også mindre grafiske prints man kan vælge. De kan eksempelvis dække pletter.

Vi sælger også små grafiske patches og labels. Disse kan også anvendes til at skjule pletter og samtidig give gammelt tøj nyt liv. Se udvalget nedenfor.

Tid til stilistisk forandring

Livet er en lang og smuk process, og forandring er en naturlig del af den. Personlig stil er bestemt ingen undtagelse, og vi anerkender behovet for at forny sin garderobe. Vi anbefaler her at indlevere tøj til genbrug. Hvis det drejer sig om Pleasant produkter, tager vi imod dem i vores butik på Nørrebro mod en voucher som belønning. Vi vil gerne inspirere til at købe tøj, der har en oprigtigt og ærlig tilgang til bæredygtighed.

Læs om Pleasant cirkulation

Tøjvask

Vask tøj med omtankte. Vi foreslår at vaske tøj ved max 30 grader og undgå tørretumbling, da det slider tekstilet mere end ved at lade det hænge og tørre - og så kræver det heller ingen energi. Det er også vigtigt ikke nødvendigvis at vaske tøj efter hver gang det er blevet anvendt. Alternativt kan tøj luftes og dermed reducere tøjvask.