Livsstil
“At drive et bæredygtigt brand handler også om at have en bæredygtig livsstil.”
Det kræver tid og mod at ændre vaner, men med fremtiden i tankerne er det en nødvendighed. Vi er ikke eksperter på klima, men vi har gjort os mange tanker og skabt nye vaner på baggrund af ny viden.
Du kan forvente at blive oplyst om noget du allerede kender til. Ikke desto mindre, vil vi gerne dele hvilke normer og værdier vi synes er fornuftige at udfordre.

At spise er at leve
Mad har skabt uvurderlig kultur i hele verden. Det er uden sammenligning noget alle mennesker samles omkring. God mad skaber glæde.
Men
Kød og mejeriprodukter er omdrejningspunkt for mange etablerede og traditionsrige madretter verden over. Det er et problem, fordi produktion af animalske produkter er meget Co2 udledende, vandforbrugende og pladskrævende.
Sådan tænker vi
Mad fylder mere i vores liv end noget andet, og derfor er det et følsomt emne. Politikerne er meget forsigtige med at involvere kostvaner i klimapolitik. Det er på trods af, at det er den livsstilsændring, der kan have størst effekt på vores individuelle klimaaftryk. Samtidig er det en “gratis” omstilling, og vi kan skabe resultater øjeblikkeligt. Vores erfaring lyder således, at vi sagtens kan undgå animalske produkter i madlavning uden at gå på kompromis med smag, oplevelse og ernæring. Det er spændende og et interessant eventyr at omstille sig til en mere plantebaseret, lokaldyrket og sæsonbetonet kost.
God appetit.

Sund fornuft og sundt forbrug
Forbrug er anskaffelsen og anvendelsen af produkter, fødevarer, service og energi. Mange forskellige produkters tilgængelighed har skabt mere tryghed, sundhed og trivsel i vores samfund.
Men
Vi vurderer i for lidt grad hvorvidt vi har brug for et produkt eller ej. Vi anskaffer os alt for mange ting, som vi ikke har brug for. Det er et problem, fordi at det skaber et overforbrug og det har et miljøaftryk. Det er et meget større adfærdsrelateret problem, end det er et produkt relateret problem.
Sådan tænker vi
Første skridt er at mærke efter, hver gang vi står overfor et forbrugsvalg. Det er en gave at finde ud af, hvor lidt vi i virkeligheden har brug for. Andet skridt er at tilvælge produkter, der tager ansvar for eksempelvis miljøpåvirkning, emballage, cirkulær tilgængelighed og social retfærdighed. Sidste skridt er at få produkterne til at have et langt og nyttigt liv, indtil de bortskaffes på ansvarlig vis. Reklamer er et vigtigt element i vores forbrug, og vi foreslår også at mediebranchen tager et ansvar i at oplyse kunder, der ikke har omstillet sig tilstrækkeligt endnu.

Nyd din ferie
Det er sundt at få et frirum fra hverdagen og prioritere sin tid til bare, at nyde livet med familie, venner eller i eget selskab.
Men
Vi rejser tit for at holde ferie, og transport kræver energi. Ferier er tit i et begrænset tidsrum. Her er fly en attraktiv mulighed, da man kan bevæge sig langt på kort tid. Det er et problem, fordi flytransport er det absolut mest Co2 udledende transportmiddel.
Sådan tænker vi
Formålet med ferie kan sagtens opnås på kortere afstande, og i særdeleshed uden brug af fly. Lokal turisme og togrejser rummer ubegrænsede muligheder for en god ferie.

At rejse er at leve
Det er sjovt, spændende og lærerigt at rejse. Opdagelser i mangfoldighed, kultur og natur er et vigtigt element på vores syn på verden.
Men
At rejse over større afstande kræver meget energi. Fly er den billigste og mest indlysende mulighed. Det er igen et problem, fordi flytransport er det absolut mest Co2 udledende transportmiddel.
Sådan tænker vi
Hvis vi tager os tiden til at tage på en længere rejse, kan vi ligeså vel tage os tid til selve rejsen derhen. Vi kan aktivt vælge at rejse med så få flyvninger som muligt, og tilmed forvente, at transporten bliver en oplevelse i sig selv.
Vi vil gerne rejse til Filippinerne med toget over Rusland, Kina og Hong Kong. Den russiske invasion af Ukraine satte desværre en kæp i hjulet på vores 2022 rejse, men vi glæder os til at at det igen bliver muligt. Vi glæder os også til, at rejsen i sig selv bliver en større del af rejseoplevelsen.

Skab din egen identitet
At udtrykke værdier igennem kultur, f.eks. tøj, musik og kunst, er en værdifuld kommunikation i vores samfund.
Men
Når udtrykket skabes igennem fysiske produkter, f.eks.. tøj, bliver behovet stillet med et miljøaftryk. Omfanget og forbruget af den selvrealiserende kultur er unødvendigt stort.
Sådan tænker vi
Igen handler det om at tage ansvar for sine valg. Vi kan en stor del af vejen udtrykke os selv foruden fysiske produkter. Hvad angår tøj kan vi sigte efter at genbruge. Eller tøj, der er fremstillet af genbrugstekstiler eller på anden vis har en funktionel cirkulær kvalitet.

Lev og tænk sundt
At leve sundt giver en enorm livsglæde. Kost, bevægelse, søvn og ro til refleksion, er vigtige elementer i en sund og bæredygtig livsstil.
Men
I vores moderne samfund er de usunde valg tit de lette valg.
Sådan tænker vi
Det kræver ekstra disciplin at tage ansvar for ens egen sundhed. Det er et arbejde, der bestemt er det værd. Sundhed skaber et personligt forsvar mod livets udfordringer, eksempelvis stress, og overskuddet til at investere sig i andre mennesker og naturens udfordringer.

At være tilstede i nuet
Nærvær er de øjeblikke, hvor vi er til stede i nuet. Hvor vi kun forholder os til vores omgivelser, og ikke verden udenfor. Vi husker de øjeblikke, og det er typisk dem vi mindes med et smil.
Men
Travlhed, stress og vores afhængighed af eksempelvis digitale værktøjer kan dog gøre det sværere.
Sådan tænker vi
Nærvær er helt sikkert værd at give sig tid til. Jo mere tid vi er i kontakt med os selv, og nærværende omkring andre og naturen, jo bedre er forståelsen af vores omgivelser og den verden vi vil skabe.

Skabertrang
Vi er iværksættere, fordi vi besidder skabertrang. Vi producere tøj og nyder at udtrykke livsstil og værdier igennem vores produkter.
Men
Vi producerer og sælger tøj, hvilket har en stor miljøpåvirkning.
Sådan tænker vi
Vores mål er at drive et tøjmærke med et så absolut lavt Co2 aftryk som muligt. En af de vigtigste strategier er kun at producere tøj, der er lavet 100% af upcycled tekstil. Pleasant skal også anvendes som en kanal til at udtrykke, værdier og inspiration, heriblandt de, der omhandler klimabevidsthed.