Pleasant butikker


“At have fysiske lokationer er vigtigt for os, da vi sætter stor pris på at kunne afvikle forskellige events og aktiviteter igennem dem. Vi har lige nu to butikker i Danmark og en på vej på en Filippinsk palmeø.”

Desuden er vi også tilhængere af at benytte os af lokale butikker og handle fysisk, da vi oplever det også er en vigtig faktor at tilbyde. En personlig oplevelse er essentiel for os i Pleasant.

Pleasant på Nørrebro

Stefansgade 12, Nørrebro

Vores upcycled linje er oplagt til fysiske butikker, hvor man kan se og føle på de forskellige prints og kvaliteter. Det er igennem vores butik på Nørrebro vi afvikler flest events og aktiviteter. Eksempelvis indlevering af tøj til second hand og udgivelser af grafiske prints, hvor vores gæster kan medbringe deres gamle tøj og give det nyt liv igennem nye print. Der er også repair workshops på tegnebrættet, således at et stykke tøj igen får chancen for at leve længere hos forbrugeren.

Det er også her, det er muligt at købe Pleasant second hand fra foråret 2022.

Pleasant i Vorupør

Vesterhavsgade 122, Vorupør

Halvdelen af Pleasant er bosat i Thy ved Vesterhavet, hvor der er gode bølger og en voksende subkultur. Vi endte spontant heroppe under første Covid19 nedlukning, og fik søsat café Break og vores egen lille Pleasant butik i Cold Hawaii.

Det er fedt at præsentere Pleasant i forskellige miljøer, og den rolige surf stemning, der hersker ved Vestkysten, er et virkeligt godt match. Her har vi også et stort udvalg af vores upcycled produkter til salg. Derudover serverer Break muligvis den bedste kop kaffe i Thy.

Pleasant i Filippinerne

Cloud 9, Siargao Island

Vi besøgte for første gang Siargao i 2008 og har efterfølgende besøgt øen, vennerne og bølgerne hvert år.

I 2017 købte vi en grund på øen Siargao i den østlige del af Filippinerne. Nu har vi en grund på en palmeø, og er klar til at bygge et lille Pleasant resort med tøjbutik og café. Vores mål er at indbyde til fernisering i starten af 2024.

Dette skal selvfølgelig opføres så bæredygtigt som muligt, og driften af konceptet skal have en så lille miljøpåvirkning som muligt. Vi håber at besøge Filippinerne og komme i gang med arbejdet i efteråret 2022. Til den tid vil vi for første gang så vidt muligt tage toget som transport, frem for at flyve. Vores mål er at lande på Siargao med et så lille Co2 aftryk som muligt.