Pleasant upcycled
“Der findes utænkeligt meget tekstil i verdenen allerede. Løsningen på tøjverdenens problemer findes blandt andet her.”
Vores upcycled tøj er lavet af eksisterende produkter, der allerede har været igennem en eller flere livscyklusser. Det upcyclede tekstil kræver ingen efterbehandling, og kan anvendes direkte til produktion af tøj. Fra forbrugerens side er produktet unikt, behageligt og krymper ikke under vask.
Samarbejde med Kirkens Korshær
Vi samarbejder med Kirkens Korshær i jagten på tekstilvarer, som brugte dynebetræk, gardiner og bordduge. Det er et samarbejde, der har givet os en dybere indsigt i verden af genbrug. Det har været en rejse, der har hjulpet os til at vælge, ikke at producere tøj af nyt tekstil. Da der er ganske enkelt findes alt for meget i forvejen.
For hver skjorte, fremstillet i samarbejde med Kirkens Korshær, donerer vi 25 kr. til deres sociale velgørenhed. Kirkens Korshær arbejder med socialt udsatte mennesker, der har brug for hjælp, omsorg, forståelse og ro. Derudover driver de over 200 genbrugsbutikker rundt omkring i Danmark, hvilket gør dem til den anden største aktør på markedet for genbrug.

Fra Danmark til Filippinerne
Stoffet indsamles i Danmark og fragtes til vores leverandører. Vores største produktion er vores skjorte produktion på Filippinerne. Det kan lyde ulogisk, men ser man på Co2 aftrykket, er der en kæmpe besparelse ved ikke at skabe nyt tekstil, selvom det skal fragtes frem og tilbage. Dog bliver det kun fragtet med skib, og det er den bedre løsning frem for transport af f.eks. lastbil i Europa.

Stofrester fra produktion
Overskud af tekstil efter en produktion er meget svært at undgå. I vores arbejde indsamles dette tekstil og produceres til mindre produkter. Eksempelvis børne-skjorter og scrunchies. Det er derfor også muligt at f.eks. finde en skjorte både til dig og dit barn, som passer sammen.

Næste skridt
Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvordan vi kan lave upcycled t-shirts og sweatshirts. Til Black Friday 2021 afviklede vi vores første event, hvor vores gæster kunne medbringe deres eget tøj for at få printet et nyt Pleasant print på. Det er en fantastisk måde at udvide levetiden for et stykke tøj, og samtidig sælge et fedt print med et godt budskab.