Vores arbejde
“De bedste produkter er lavet af tekstil, der allerede findes i forvejen. Det synes vi er en så spændende måde at producere tøj på, at vi har besluttet os for ikke at købe nyt tekstil nogensinde igen.”
Mode er i sig selv et ubæredygtigt begreb, og det afspejler sig også i købskulturen. For en grønnere fremtid er det også afgørende at udfordre forbruget af tøj, specielt nyt tøj.
Vi vil gerne være transparente med jer på vores rejse. Vi driver et tøjmærke uden at anvende nyt tekstil overhovedet. Tilgengæld upcycler vi rigtigt meget, og finder på andre måder at opbygge et varelager. Vi vil forholde os til miljø, natur og klima, som de vigtigste hensyn i vores forretning og som en måde at leve på.

Cirkulært design
At skabe cirkularitet i sin virksomhed er en nødvendighed for at tilstræbe bæredygtighed. Se hvordan vi tænker cirkulært lige fra design og produktion til markedsføring og salg.

Tøj lavet af genbrugte dynebetræk
Vores upcycled tøj er lavet af eksisterende produkter, der allerede har været igennem en eller flere livscyklusser. Det upcyclede tekstil kræver ingen efterbehandling, og kan anvendes direkte til produktion af tøj. Fra forbrugerens side er produktet unikt, behageligt og krymper ikke under vask.
Produkt sammenligning

Upcycled skjorte
Co2 = 1.81 KgVand = 0 L
Kemikalier: Ingen

Konventionel skjorte
Co2 ≈ 7.63 KgVand ≈ 2.800 L
Kemikalier: Højst sandsynligt

Knapper lavet af havplast
Som surfere holder vi meget af havet og stranden. Havplast og beach clean-ups er også et kapitel i vores arbejde.
“Sammen med Strandet fremstiller vi skjorteknapper lavet 100% af havplast samlet på strandene i Thy.”
Det er selvfølgelig fantastisk i sig selv, men den virkelige værdi ligger i, at for hver skjorte forpligter Strandet sig til at indsamle 1 kg havaffald fra strandene. Vi anvender lige nu knapper af havplast i 10% af vores skjorter. Målet er 100%.
Pleasant second hand
Vi vil gerne tage ansvar for vores produkter, også på den anden side af brugsfasen.
“Et retursystem for tøj er en smart måde at udfordre forbrug af nyt tekstil. Det ville være et stort skridt, hvis vores kunder erstatter tøj til garderoben frem for at tilføje.”
Pleasants take back system, fuldfører dermed vores produkters livscyklus. Som udgangspunkt tager vi imod alt Pleasant tøj, og giver en voucher retur. Dette er den eneste måde man kan få rabat, på vores produkter.Produktion
“Pleasant vælger leverandører både på kompetencer, værdier og vores egen livsstil.”
Arbejdskraft er billigere i udlandet, og det har en indflydelse på hvad vi kan sælge vores produkter for. Det er rigtigt vigtigt, at vores produkter kan sælges til en konkurrencedygtig pris. Vi vil gerne kunne gøre en betydelig forskel, og det kræver at vores priser lander på et kommercielt tilgængeligt niveau.
-
Filippinerne
Livslange forretningssamarbejder og venskaber i en inspirerende og nærværende kultur.
-
Kina
Innovative metervarer og tæt venskab med ledelsen igennem surfing.
-
Bulgarien
Specialiseret håndværk i verdensklasse med fleksible produktionsvilkår og indenfor Europas grænser.
-
Indien
Imponerende og progressiv CSR profil. Høj kontrol med håndværk, metervarer og certificeringer.

Vi vil tilbyde verdens bedste produkter
“Verdens bedste produkter er for os produkter, hvor miljøpåvirkningen er så lav som overhovedet mulig. Det er produkter med lang holdbarhed, og et tidsløst design.”
Det vigtigste produktionsdogme for Pleasant er ikke at anvende nyt tekstil. Vi tog den beslutning i starten af 2022, og allerede nu er Pleasant tæt på at køre 100% efter dette princip. Men det er langtfra den eneste grønne ambition hvad angår produktion.
Markedsføring & salg
“Hvordan man sælger tøj har en afgørende indflydelse på den samlede miljøpåvirkning. Af denne grund har vi i vores omstilling ændret vores salgskultur fuldstændigt.”
Først og fremmest mener vi, at det er vigtigt at designe med omtanke, producere af høj kvalitet og prissætte produkterne derefter. Det er vigtigt at fastholde den værdi. Tekstil er en værdifuld ressource, og den fortjener også at blive behandlet derefter i markedsføring og salg.

Ingen kollektioner eller sæsoner
Vi er hoppet ud af sæson-hjulet med fastlagte kollektioner og deadlines. Vi producerer og sælger nu tøj efter behov. Det har været et skridt i en god retning på mange måder.
1. Vores tøj bliver aldrig irrelevant og mister værdi
2. Vi er ikke nødt til at sætte vores tøj på udsalg
3. Vi bidrager ikke længere til en usund købskultur af prisnedsat tøj
4. Vi risikerer ikke længere overproduktion
5. Vi arbejder mere frit og mindre tidspresset

Pleasant butikker
At have fysiske lokationer er vigtigt for os, da vi sætter stor pris på at kunne afvikle forskellige events og aktiviteter igennem dem.
“Vi har lige nu 2 butikker i Danmark og 1 på vej på en Filippinsk palmeø.”
Desuden er vi også tilhænger af at benytte os af lokale butikker og handle fysisk, da vi oplever det er en vigtig faktor at tilbyde vores kunder. En personlig oplevelse ved et køb eller salg er essentiel for os i Pleasant.

Webshop
Vi vil gøre vores bedste for at opnå vores vision om at vores webshop skal være den bedste online forretning af upcycled produkter i verden. Det er også en oplagt måde, at være et tilgængeligt brand for personer, der ikke befinder sig omkring vores fysiske butikker eller forhandlere.
“For at mindske flytransport begrænser vi dog vores forsendelser til Europa.”

Retail
Vi sælger vores tøj til andre forhandlere, således at Pleasant kan være tilgængelig hvor der er et marked og en interesse for vores produkter.
“Vi sælger uden produktion af salgskollektioner, og når en forhandler køber vores upcycled produkter, ved de heller ikke, hvad de præcis får. Dog kategoriserer vi vores upcycled skjorter under forskellige temaer så som, plain, stribede og all over printed.”
Vi leverer altid produkter, som efter vores overbevisning har stort salgspotentiale både på kvalitet og stil. Størstedelen af vores retailkunder har bestilt vores produkter flere gange. Vi vil selvfølgelig gerne ud i flere butikker og have udbredt kendskabet til Pleasant.Vil du have Pleasant i din butik, så tøv ikke med at kontakte os.
Brugsfasen
“Tekstil er som sagt en dyrebar ressource. Med grønne briller er det derfor også vigtigt at få et tekstilprodukt til at leve så længe som muligt.”
Sidste fokus i vores arbejde er brugsfasen af vores produkt. På sin vis falmer vores indflydelse efter salget, men vi vil også gerne inspirere og yde services i dette led.

Hvordan kan vi give vores tøj et længere liv?
Bag valget om at afskaffe et tøj ligger der nogle faktorer, der spiller ind. Vi har en agenda om at udfordre disse faktorer således at tøj generelt kan skabe glæde hos forbrugeren i længere tid.