Gratis fragt over 300 DKK

Vi tilbyder ombytning af julegaver frem til d. 24. januar 2025

Din kurv

Din kurv er tom

Jeres små handlinger gjorde en stor forskel.

2024 blev året hvor vi for alvor så, hvordan små bevidste handlinger, gør en forskel. Hos Pleasant arbejder vi med at lave tøj på en miljøvenlig måde, der belaster klimaet og planeten mindst muligt. Det betyder i praksis, at vi upcycler eksisterende tekstiler som gardiner, dynebetræk og duge og giver dem nyt liv som unikke upcycled skjorter og upcycled kasketter. (I 2024 købte vi faktisk ikke noget nyt tekstil!*). Det er en tilgang der er anderledes og udfordrende, men også utroligt givende og giver os en rigtig god følelse. For tænk engang hvis Pleasant faktisk kan være det tøjmærke, der laver det mest mulige miljø og klimavenlige tøj.

Anderledes tilgang til drift af virksomheden

Det har været et år med mange udfordringer, men mindst ligeså mange sejre. Vi har mærket, hvad det kræver at gå mod strømmen og lave tøj på en anderledes og mere miljøvenlig måde. At upcycle tekstiler som gardiner, dynebetræk og bordduge kræver en helt anden tilgang end at lave og sælge tøj af nye tekstiler. Alt fra design til salg har krævet nye idéer. For hvordan gør man lige, når alle ens produkter er unikke? Til tider har vi tvivlet på, om det overhovedet kunne lykkes. Men nu står vi her … og tror 100% på missionen om at drive et tøjmærke med mindst mulig miljøpåvirkning og mest mulig glæde.

Bæredygtigt tøj findes ikke

Hos Pleasant mener vi, at det er vigtigt at være ærlige. Bæredygtigt tøj findes ikke. Men vi kan arbejde mod en mere ansvarlig måde at lave tøj på. Det gør vi helt konkret ved at genbruge de ressourcer der allerede findes og derved minimere klimabelastningen, samt den udledning tøj skaber. Vi vil ikke bare lave tøj af nye miljøcertificerede tekstiler. For igen, det er stadig nyt tekstil, og der findes i forvejen bjerge af kvalitets tekstiler i vores samfund. Og vi tror på, at vi ved og arbejde med upcycling og genanvendt tekstil skaber de mest ansvarlige og ikke mindst ærlige produkter. 

I 2024 upcyclede vi over 2 ton brugte tekstiler

Det har ført til nogle ret vilde besparelser. Produktionen af nyt tekstil er en stor belastning for miljøet og naturen, men ved at genbruge allerede eksisterende materialer har vi sparet naturen for:

Mindst 25.000 kg CO2

Hvilket svarer til:

  • Det samme som 1.000 træer absorberer på et år.

  • 12 flyrejser mellem København og New York tur/retur.

Mindst 15.000.000 liter vand

Hvilket svarer til:

  • Drikkevand for 27.300 personer i et helt år.

  • Brygning af 75 millioner kopper kaffe.

Disse besparelser er vi rigtig stolte af, og det håber vi også du er. De viser hvordan vores miljøvenlige tilgang til tøjproduktion faktisk har en ret stor effekt, selvom vi er en lille fisk i det store hav af tøj.

Upcycled kasketter, skjorter og måske andre produkter i 2025? 

Vores arbejde med at minimere miljøpåvirkningen gennem upcycling bliver taget bedre og bedre imod. Vi er stolte over vores lille brand, er med til at inspirere så mange til at vælge tøj med omtanke. Derfor går vi også ind i 2025 med endnu større ambitioner. Vi vil fortsætte med at udfordre, hvad det vil sige at lave miljøvenligt tøj. Vi vil eksperimentere, optimere og fortsætte vores mission om, at lave nyt tøj af brugt tekstil og generelt bruge de ressourcer der allerede findes på den bedst mulige måde. Det håber vi du vil være med til.

Tak til dig

Tak til alle jer, der har båret vores tøj, delt vores historie og hjulpet os med at sprede budskabet om Pleasant. Uden jer, intet Pleasant. 

*udover sytråd og nogle labels.